Annabelle (2014)
Filmen "Annabelle" er den første om dukken Annabelle, der er besat af en dæmonisk ånd, som forsøger terrorisere den familie, der er så uheldig at have dukken boende i huset. Det er samtidig den anden film, der er produceret i Conjuring-universet, hvor den første film "The Conjuring" udkom året før i 2013. Filmene trækker således også på hinanden, da den første scene i "Annabelle" er den samme som i "The Conjuring". Vi følger interviewet fra 1968 med nogle ganske unge piger, der har været så uheldige at have Annabella boende i lejligheden, og siden da er der sket mange uhyggelige og skræmmende ting. Det er dog ikke disse unge piger, som "Annabelle" handler om. I denne første film om dukken skal vi først erfare, hvordan dukken er blevet besat af en ung pige ved navn Annabelle Higgins. Fortællingen begynder således i 1967 med det unge ægtepar John og Mia, som venter barn sammen, og hvor John har valgt at opfylde sin kones ønske om (endnu) en dukke i børneværelset. Dukken er ganske ufarlig og uskyldig, indtil naboens datter og hendes kæreste bryder ind hos dem og ender med at dø med dukken i sine arme. Den subtile detalje, hvor en dråbe af den unge kvindes blod løber ind i dukkens ene øje, er central for forståelsen af, hvordan det lykkes en ond dæmon at tage bo i dukken Annabelle.
Selv om familien flytter fra huset og ind i en penthouse-lejlighed, da de får datteren Leah, flytter ondskaben med. John har forsøgt at smide dukken ud i en skraldespand, men alligevel finder den vej ind i det nye hjem, da den dukker op i en flyttekasse. Mod Johns vilje vil Mia beholde dukken, og det viser sig (selvfølgelig) at være en dårlig beslutning. Det, der gør filmen "Annabelle" værd at se, er ikke kun de mange jump scares og skræmmende lydeffekter, som den har tilfælles med "The Conjuring". I "Annabelle" er der et underliggende tema omkring kult og satanisme, som første gang bliver præsenteret gennem den unge kvinde Annabelle, der tilsyneladende har besat dukken, og der spekuleres i, om hun og kæresten var medlem af en satanisk kult. Undervejs i filmen er der således også indslag i radio og tv om Charles Manson og hans kult af tilhængere, ligesom en betjent i filmen modvilligt viser det unge ægtepar et symbol, som de har fundet hos naboerne, som var forældre til Annabelle Higgins, og som blev slået ihjel samme aften. I filmen kaldes den formodede kult for "Vædderens Disciple", og dette kommer til at få en særlig betydning, da vi i flere af filmens mest skræmmende scener ser selve dæmonen i form af en mørk vædderlignende skikkelse. Dæmonen i filmen ønsker, som i så mange andre film, at finde en sjæl at tage bo i, og i "Annabelle" bruger den dukken som en slags "conduit" (kanal eller passage) til datteren Leahs sjæl. Hvordan historien ender for den unge familie, vil jeg ikke afsløre, men det synes sikkert at sige, at dukken "Annabelle" lever videre. Filmens afsluttende scene viser, hvordan dukken købes af en ny, uvidende sjæl, som har tænkt sig at give den til sin datter - og dermed er vejen banet for flere uhyggelige film om denne særlige dukke, hvis handlinger drives af dæmonisk ondskab.
Filmen "Annabelle" rummer mange af de samme uhyggelige elementer som "The Conjuring", men adskiller sig alligevel også fra den ved ikke at gøre brug af ægteparret Warrens ekspertise. Denne film og de efterfølgende film om dukken Annabelle knytter an til Conjuring-universet, da vi allerede har set dukken stå i montren i det aflåste lokale hjemme hos Ed og Lorraine Warren i "The Conjuring", men derudover er der tale om en spin-off af film, der ønsker at formidle, hvordan en dæmonisk dukke har terroriseret mange forskellige menneskers liv, inden den havnede i det omtalte aflåste glasskab, hvor den bliver velsignet af en præst hver måned. Filmen er ganske vist ikke instrueret af James Wan, som han har været med til at producere den. Man skal se "Annabelle", hvis man fortsat er nysgerrig på "Conjuring"-universet, gerne vil se en kort og velfortalt gyserhistorie omhandlende en dukke besat af en ond dæmon, og hvis man i det hele kan lide gyserfilm med jump scares og unge karakterer, som de fleste vil kunne relatere til på den ene eller anden måde. Filmens forskellige karakterer bliver sat i flere pressede situationer, og deres relation bliver udfordret, da John begynder at betvivle de ting, som Mia påstår at have set og oplevet. "Annabelle" lægger dermed også op til en samtale om, hvad vi selv tror på, og hvorvidt vi kan tro på noget overnaturligt, hvis vi ikke har set det med vores egne øjne.
"May God have mercy on your soul!"
- Father Perez