Annabelle: Creation (2017)
Filmen "Annabelle: Creation" er umiddelbart en efterfølger til den første "Annabelle"-film tre år tidligere, og så alligevel ikke. Når man først kommer ordentligt ind i historien, forstår man, at filmen er tænkt som en prequel til den første film, da man i "Annabelle: Creation" - som titlen også angiver - erfarer, hvordan Annabelle-dukken overhovedet er blevet skabt og senere hjemsøgt af en ond dæmon. Vi begynder således hos familien Mullins, hvor faren Samuel lever af at lave flotte dukker, når han altså ikke agerer kærlig familiefar sammen med konen Esther og deres datter Bee. De første minutter af filmen viser, hvordan Samuel og Bee har et særligt bånd til hinanden, hvor de blandt andet udveksler små papirsedler med beskeder rundt omkring i huset, fx med teksten "Come find me". Der er ingen tvivl om, at den lille familie på tre trives i deres store hus ude på landet, indtil ulykken rammer. Vi er førstehåndsvidner til en forfærdelig ulykke, hvor Bee bliver dræbt i en trafikulykke og efterlader Samuel og Esther helt alene på gården. Eller måske er de ikke helt alene?
Filmen hopper 12 år frem i tiden, hvor en bus fyldt med unge piger fra et religiøst børnehjem er på vej mod Mullins' gård for at bo, da deres børnehjem er lukket ned. De har fået lov til at opholde sig i det store hus, hvor Samuel har indrettet værelser til dem og giver dem en rundvisning. To piger fanger hurtigt både Samuels og seerens opmærksomhed, nemlig pigen Janice, som halter på det ene ben og går med krykker pga. polio, mens hendes veninde Linda følger hende overalt for at hjælpe. De to piger kommer til at dele et værelse med en køjeseng, mens de øvrige piger har dannet deres egne kliker og sover i et større værelse. Om natten sniger pigerne sig ud, fordi Janice har opdaget et hemmeligt, aflåst værelse på overetagen. Det lykkes en aften at komme ind på værelset, hvor de finder en skjult nøgle, der kan låse op for et hemmeligt rum. I dette rum sidder selvfølgelig dukken Annabelle, som er låst inde i et af en præst velsignet rum med kors og det hele. Pigerne forstår ikke alvoren af at lade døren være ulåst, men ganske hurtigt begynder de at se ikke kun dukken, men også den afdøde pige Bee rundt omkring i huset. Da Samuel finder ud af, hvad pigerne har gjort, afsløres det, at han og konen kort tid efter Bees død fandt små sedler rundt omkring i huset, som om datteren stadig levede. På sedlerne bad hun om lov til at flytte ind i dukken Annabelle, så hun altid kunne være en del af familien - og det gav de hende desværre lov til. Jeg skriver desværre, for det viser sig selvfølgelig, at det ikke er datteren, men derimod en ond dæmon, der har taget bo i dukken. Moren Esther, som i nutiden ligger isoleret i et værelse med en maske på, fik for flere år siden ansigtet vansiret af den onde dæmon, som hun troede, var hendes datter. Siden den dag har dukken været låste inde, lige indtil pigerne flyttede ind og låste op for ondskaben.
Det spændende ved plottet i "Annabelle: Creation" er selve ofrene for hjemsøgelsen, fordi de to piger, som vi følger tæt på, er både naive og modige i deres tilgang til ondskab. I sidste ende kommer deres nysgerrighed dog til at koste dem dyrt, da de begge får besøg af den onde dæmon i skikkelse af en vædder - ligesom vi så i den første "Annabelle"-film - og ender med at frygte for deres liv. Jeg vil ikke gå i detaljer med, hvordan pigerne terroriseres, men scenerne med dæmonen udgør uhyggelige jump scares i filmen. Især en enkelt scene, hvor djævlen tager bo i et fugleskræmsel og begynder at bevæge sig en lade, mens pigerne er der, står stadig skarpt i min bevidsthed. Tro som et middel mod ondskab spiller en stor rolle i filmen. I den første "Annabelle"-film var det i form af en præst, som forsøgte at skille sig af med dukken, mens det i denne film er selve forstanderen for børnehjemmet, som er en nonne, samt Samuels egne trækors, der viser forsøget på at bekæmpe det onde med troen på det gode. Hvordan filmen ender, vil jeg ikke afsløre, men jeg kan fortælle, at vi i slutningen erfarer, hvordan de to Annabelle-film hænger sammen, nemlig ved at en af pigerne bliver besat af dæmonen og bortadopteret under navnet Annabelle. Og så slutter filmen med en velkendt brutal scene fra den første "Annabelle"-film, der viser, hvordan hele historien er flettet sammen, og hvordan dukken formentlig vil få lov til at fortsætte med at terrorisere sin nye ejer i endnu en film.
Det skal til sidst også bemærkes, at filmen laver en kort henvisning til en anden spin-off-film fra Conjuring-universet, nemlig "The Nun", der udkom året efter denne film. I "Annabelle: Creation" ser vi et billede af nogle rumænske nonner stå på forstanderens bord. Da Samuel løfter billedet op og vender det mod lyset, kommer en ekstra nonneskikkelse til syne bagerst. Som seer bemærker man, at den sidste nonne på billedet står og skjuler sig i mørket med lysende øjne, og det er uden tvivl en reference til den kommende film om den onde dæmon "The Nun", der spiller en tilbagevendende rolle i "Conjuring"-filmene.
"Forgive me, Father, for I am about to sin."
- Janice