Dog Soldiers (2002)
Hvad ville du gøre, hvis du var på telttur med din kæreste ude i skoven, og lige pludselig var der nogen eller noget, der begyndte at lyne teltet op midt om natten? Det når vi at overveje i den allerførste scene af "Dog Soldiers", som er en actionpræget gyserfilm fra 2002. Det unge kærestepar i filmen når ikke at reagere, før kvinden bliver trukket ud af teltet af et dyr med behårede arme, mens manden bliver siddende og venter på sin egen uundgåelige skæbne. I kølvandet på de blodige drab hører vi en ulv hyle under fuldmånens skær, og så er stemningen ligesom lagt til en klassisk gyserfilm om varulve i et øde skovområde. Men der er selvfølgelig mere i handlingen end bare det. Fire uger senere kommer vi nemlig til at følge en lille gruppe af soldater, der er på træningsopgave i de skotske højlande - nogenlunde samme sted som de unge teltet - da de selv ender med at blive jagtet af rovdyrene i skoven.
Vi følger Cooper, en ung mand, der sammen med sin overordnede, sergent Wells, samt kammeraterne Joe, Spoon, Terry og Bruce er på militærøvelse i det skotske højland. Cooper er den karakter, vi ved mest om, fordi vi i begyndelsen af filmen ser, at han bliver vraget af Special Forces, da han trodser chefen Ryans ordre om at skyde en uskyldig hund. I stedet ender han tilbage hos sin gamle gruppe af soldaterkammerater, der flyver med helikopter ud i et øde skovområde for at gennemgøre en øvelse, hvor de skal forsøge at overliste en anden militærgruppe. Stemningen er let og munter i begyndelsen, og man bliver som seer betaget af selve lokationen, fordi det skotske højland byder på en overvældende natur, der gør sig godt på kamera. Det understøttes også af dialogen mellem mændene, som er præget af grov humor og kammeratskab, ligesom baggrundsmusikken er opløftende, mens de lægger en strategi for deres mission. Stemningen ændrer sig dog om natten, da en døende ko vakler ud over en skrænt og falder direkte ned i soldaternes bål. Det er tydeligt, at koen er død af store bidmærker fra et rovdyr, men sergenten beroliger mændene med, at det er naturligt med døde dyr ude i skoven, og at episoden ikke er nok til at bryde den aftalte radiotavshed. Alvoren går dog op for dem næste dag, da mændene når frem til fjendens lejr, hvor de finder resterne af de soldater, som de egentlig skulle forsøge at overliste. De er alle blevet maltrakteret af noget, der kunne være et aggressivt rovdyr, og kun den sårede Ryan, som er chef for Special Forces, viser sig at have overlevet angrebet. Mens de forgæves forsøger at etablere radiokontakt til den helikopter, der fløj dem derud, hører vi Ryan gentage sætningen: "There was only supposed to be one."
Stemningen i filmen forvandles altså brat, da soldaterne nu ikke længere befinder sig midt i en øvelse. De skifter løst krudt ud med skarpladte geværer og flygter gennem skoven i jagten på et sted at gemme sig, mens mørket falder på, og fuldmånen så småt er på vej. Ikke alle lykkes med flugten - én af dem dør og en anden kommer svært til skade - før den unge kvinde Megan kommer dem til undsætning i en jeep. De kører sammen gennem skoven og ud til en afsides gård, som Megan påstår at kende ejerne af. Familien, der bor på gården, ser ud til at være forsvundet midt i et måltid, og samtidig begynder man som seer at forstå, at der er noget skummelt ved hele træningsmissionen ude i skoven. Det afsløres, at Megan kender Ryan fra Special Forces, ligesom hun også ved, at det er varulve, der er på spil i skoven. Selv om hun forsikrer mændene om, at det snart er slut, fordi solen står op om få timer, gør de sig alligevel klar til en nat, der bliver en kamp for overlevelse i det lille hus og med den beskedne mængde ammunition, de har tilbage. Hvor længe kan de forsvare sig selv? Kan man overhovedet slå varulve ihjel? Og hvad med dem, der er blevet såret af en varulv - forvandler de sig selv til én, eller hører det kun myterne til? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver tematiseret i denne underholdende gyserfilm, der med sit hurtige tempo, velskrevne historie og mange gory scener holder seeren fanget fra start til slut. Slutningen kan måske virke brat, men den skuffer ikke - for den forsøger at give svar på en central myte: Kan man dræbe varulve med sølv?
Hvis jeg skulle lave en liste over gyserfilm, der for mig har været nærmest ikoniske for min begejstring for genren, ville denne film stå højt på listen. Hvad der gør denne gyserfilm særligt god, er ikke kun den uhyggelige stemning i skoven om natten eller de klassiske antagelser om varulve, som filmen beskæftiger sig med. Handlingen er også båret af godt skuespil, skarpe dialoger og en ubehagelig følelse af komplet isolation, når soldaterne indser, at noget slet ikke er, som det skal være i det skotske højland. En scene fra filmen, der bider sig fast, foregår lige inden koen falder ned fra skrænten, og helvede bryder løs. Soldaterne er samlet omkring et bål og stiller skiftevis hinanden det spørgsmål, som man som seer også stiller sig selv, når man har set "Dog Soldiers" til ende: What scares you?
"Every month, when the moon is full, they hunt as a team. Dedicated to the kill. During that time, at least fifteen people have vanished. In small groups or alone."
- Megan