From - sæson 1 (2022)

Serien "From" er indtil videre udkommet i tre sæsoner, og i denne anmeldelse vil jeg fokusere på den første, som består af ti afsnit. Der er tale om en science fiction horrorserie, som tematiserer small town living i en by, der ikke er som alle andre. I det første afsnit - faktisk allerede i den første scene - erfarer vi, hvad der er særligt uhyggeligt ved den lille by, da sheriffen går på gaden ved solnedgang og ringer med en klokke for at varsle, at mørket kommer, og at folk derfor skal skynde sig hjem og låse døre og vinduer. Men hvad er det lige, man skal være så bange for? Det spørgsmål får vi svar på ret hurtigt, da vi følger en mor og hendes unge datter i et hus, hvor de skal til at lukke ned for natten. De står og venter på faren, som vi uheldigvis ser ligge og sove på gulvet i det lokale værtshus, hvor han har drukket sig så fuld, at han ikke er i stand til at gå hjem. Moren formår at lukke huset ned for natten, men da datteren hører små bank på ruden på sit værelse, bliver hun alligevel nysgerrig. Udenfor står en ældre dame, der ligner hendes bedstemor, og som beder om at blive lukket ind. Det er tydeligvis en meget bleg dame, men ikke desto mindre åbner datteren for vinduet, lige inden moren kan nå at stoppe hende. Fast forward til næste dag, hvor den alkoholiserede far vender hjem til et afspærret hus og sheriffen, der slæber ham med op på førstesalen for at vise, hvad konsekvensen er ved ikke at passe på sin familie. Der er tale om meget grafiske og gory scener af de mennesker, der dør i serien, når monstre i forklædning som mennesker kommer på besøg om natten og beder om at blive lukket ind. Det eneste, man tilsyneladende kan gøre, er at låse sig inde og hænge en form for talisman ved sin dør for at vise, at man ikke ønsker gæster i huset om natten. Så er stemningen ligesom lagt til en god gyserserie. Man har dog mange spørgsmål allerede nu: Hvad er det for en by? Hvad er det for nogle monstre? Og hvorfor flytter folk ikke bare væk?

For at svare på spørgsmålene og præsentere præmissen for serien, bliver vi introduceret til familien Matthews, der er på ferie i deres autocamper. Faren Jim, moren Tabitha, datteren Julie og sønnen Ethan bliver alle bremset i deres planer, da et stort, væltet træ pludselig spærrer vejen. Som de alle bemærker, så ser det godt nok mærkeligt ud, men ikke desto mindre er de nødt til at køre tilbage og tage en anden afkørsel. De havner nu i den lille by, hvor beboerne er ved at begrave moren og datteren, der blev spist af et monster. Sheriffen forklarer uentusiastisk, at familien bare skal følge vejen for at komme ud af byen igen, velvidende at det ikke kan lade sig gøre. Det er nemlig den væsentligste præmis for serien: Når man først er kommet til byen, kan man ikke forlade den igen. Familien Matthews forsøger dog af flere gange at forlade byen, indtil de med nød og næppe undgår at kollidere med en personbil og kører galt i autocamperen. Med hjælp fra sheriffen og en lægestuderende lykkedes det faren at forskanse sig i bilen for natten sammen med sønnen, der er kommet til skade, mens moren, datteren og de to mænd i den anden bil bliver kørt tilbage til byen af vicesheriffen. Det er meget tydeligt i det første afsnit, at der er tale om en stemningsfuld og atmosfærisk horrorserie, som er fuld af uhyggelige præmisser, der tager seeren med på en hårrejsende fortælling om mennesker, der er tvunget til at danne et lokalsamfund, og som er nødt til at samarbejde om at holde monstrene i skak, samtidig med at de spekulerer over, hvordan de undslipper sådan en by igen. To centrale projekter i serien bliver Jims forsøg på at bruge sine ingeniørfærdigheder til at bygge et radiotårn for at skabe kontakt til omverdenen og Tabithas forsøg på at grave et hul i kælderen for at finde en vej ud. Der er således tale om et spændende persongalleri af karakterer, som på forskellig vis får seeren til at forstå, hvilke præmisser der er på spil, hvilke relationer der er vigtige, og hvordan man som menneske enten kan affinde sig med sin skæbne eller kæmpe med livet som indsats for at ændre på den. 

Jeg vil ikke give for mange spoilers til, hvordan handlingen udvikler sig, men for hvert afsnit bliver der udfoldet et større mysterium, end man først lige kunne forestille sig. Der er mere på spil end blot monstre, der kommer frem ved mørkets frembrud, og de forskellige mystiske elementer som fx stentalismanen med symboler på fastholder både stemning og spænding gennem alle afsnit. Serien er måske ikke den hurtigste i sit tempo, fordi den satser stort på stemning og uhygge frem for action, så man bør indstille sig på, at der ikke er de samme jump scares som i en moderne gyserfilm. Ikke desto mindre er man godt underholdt fra start til slut, også hvis man (som jeg) holder mere af psykologiske gysere end de gory af slagsen. Serien indeholder nemlig både det blodige gys og den psykologiske uhygge, som jeg selv holder så meget af. Desuden er serien æstetisk flot, da den både foregår inde midt i den lille by og i den omkringliggende skov. Efter at have set den første sæson, hvor familien Matthews gradvis bliver klogere på, hvad der foregår i byen, mens de kæmper hårdt for at regne mysteriet ud og finde en vej væk derfra, er jeg mere end spændt på at se, hvad der kommer til at ske i sæson 2!

"Those things... They walk. They never run."
- Kenny