From - sæson 2 (2023)
Hvis man ikke har set den første sæson af tv-serien "From", bør man vente med at læse denne anmeldelse af sæson 2, da der så vil forekomme spoilers fra første sæson. Den første sæson efterlod os midt i en cliffhanger, hvor det ikke lykkedes Jim at etablere et radiosignal ud af byen, og hvor Tabitha gravede så dybt ned i kælderen, at den kollapsede over hende. Dertil kommer, at sherif Boyd angiveligt skulle være fanget indeni et træ, som han kravlede igennem for at finde ly for natten - men i stedet er han strandet i et stort, dybt hul, som han ikke kan komme ud af. Sidst men ikke mindst så vi i slutningen af sæson 1, at en bus ankom til dineren - og det kan kun betyde én ting: der er nye indbyggere på vej. Man sidder altså på kanten af sædet, når anden sæson af "From" går i gang, og man er allerede investeret i en række spændende karakterer, som man får meget mere at se til i løbet af de ti nye afsnit, som sæson 2 består af.
I sæson 2 starter vi ud med en række kriser, der engagerer seeren i kampen om liv og død for de karakterer, vi kender, samt en form for sympati med og sorg på vegne af de nytilkomne, som endnu ikke ved, hvad der venter dem i byen. Samtidig med, at en flok uvidende buspassagerer - både unge og gamle - ankommer til byen, går Jim i gang med at grave hullet fri i kælderen, som kollapsede over Tabitha, da huset ender med at falde sammen over ham og fange både ham og dem, der hjalp ham, i ruinerne over natten. Ikke nok med det, så kæmper indbyggerne for at forklare de nytilkomne, hvad der er på spil, da mørket er på vej. Vicesheriffen Kenny ender med at må trække sin pistol for at få folk til at søge ly i dineren, da der bliver mørkt, og monstrene kommer. Allerede i seriens første afsnit forstår vi, at der er lagt op til et nervepirrende handlingsforløb, der ikke kun handler om familien Matthews, som har sat livet på spil for at komme ud af byen, men som også viser, hvor svært det kan være at overbevise andre om, at de er i livsfare i en by, der ikke er som alle andre. Dertil kommer, at mysteriet om byen fortsætter med at udfolde sig, da vi finder ud af, at Tabitha ikke er fanget under murbrokkerne, som kollapsede over hende, men faktisk har fundet en hemmelig tunnel under byen, som hun udforsker sammen med en anden indbygger. Og det skal lige siges, at uhyggen tager til, da vi opdager, at monstrene bor under byen, og at de ser endnu værre ud, end man tror.
Der er en tydelig forskel på sæson 1 og sæson 2 af serien "From", når man ser på, hvordan handlingens fokus ligger i begge sæsoner. Hvor den første sæson brugte lang tid på at introducere os til seriens præmisser og familien Matthews samt de øvrige indbyggere i byen, så handler anden sæson i langt højere grad om selve monstrene - hvor de kommer fra, hvad de er i stand til, og hvordan man (måske) kan undslippe dem. Det er mit indtryk, at denne anden sæson er meget mere psykologisk uhyggelig end den første, som i højere grad lagde vægt på de gory effekter i form af blodige drab og grafiske detaljer ved de dræbte. Den psykologiske uhygge kommer særligt til udtryk ved, at flere af karaktererne oplever at blive hjemsøgt af forskellige mennesker, der pludselig dukker op i deres synsfelt. I anden sæson ser vi atlså monstrene helt tæt på, lærer nogle af seriens hovedpersoner bedre at kende og bliver derigennem klogere på de følelsesmæssige aspekter ved at være fanget i byen. Udover familien Matthews, som vi fulgte tæt i den første sæson, er der nogle nævneværdige karakterer, som får lov til at fylde noget mere i seriens anden sæson:
Sherif Boyd og sønnen Ellis er far og søn i serien, men deres relation er udfordret af, at deres kone og mor døde kort tid efter ankomst til byen. Det ses i deres måde at kommunikere med hinanden på, men det muliggør også en karakterudvikling, som vi er vidne til gennem seriens anden sæson, hvor de to kommer tættere på hinanden. Desværre viser det sig, at deres forhold yderligere skal udfordres, da sheriffens mystiske sygdom pludselig tager fart.
Vicesheriffen Kenny fik vores sympati i den første sæson, da hans demente far blev dræbt af monstrene om natten, og i anden sæson vinder han endnu engang vores sympati, fordi han er ulykkeligt forelsket i den lægestuderende Kristi. I første sæson erfarede vi, at Kristi var strandet i byen uden sin forlovede, og at hun var begyndt at kunne lide Kenny. I anden sæson er vi vidne til, hvordan Kenny må forsøge at opgive sin forelskelse, da bussen med nytilkomne ruller ind i byen. Dels står han med ansvaret for at hjælpe de nye med at overleve i byen om natten, når monstrene kommer for at jage, dels er der en person ombord på bussen, der gør hans relation til Kristi endnu sværere.
Kristi har vi lært at kende som en klog og selvstændig ung kvinde, der formår at holde hovedet koldt i pressede situationer. Sådan oplever vi hende stadig i anden sæson, hvor hun er handlekraftig, når det kommer til at hjælpe både de nytilkomne og de faste indbyggere, der på forskellig vis kommer til skade i byen. Vi erfarer dog også endnu mere om hendes ulykkelige kærlighedsliv, da det viser sig, at hendes forlovede - sygeplejersken Marielle - er ombord på bussen. Det virker som et helt umuligt sammenfald, men ikke desto mindre er det en kærlighedshistorie, som det er svært ikke at blive investeret i. Ikke alene tror Marielle dog, at Kristi forlod hende og bare flyttede til en helt ny by, men det viser sig også, at Marielle slås med sine egne problemer, som hun længe forsøger at holde skjult for Kristi, indtil hun bliver afsløret.
Som om det ikke er nok, at monstrene kommer om natten for at slå dem ihjel, der ikke har forskanset sig indendørs med en talisman ved døren, så opstår der også en helt ny trussel i sæson 2 af serien. Uden at afsløre for meget, skal det siges, at man tilsyneladende også kan dø i søvne i dagslyset, og at det godt kan betale sig at vide, hvad man frygter allermest i livet. Den unge kvinde Sara formulerer den nye trussel således: "What if the people who died here... What if their fears became part of the forest?"
I dette sidste afsnit følger en spoiler til, hvordan anden sæson ender. Hvis man vil overraskes i sæsonens sidste afsnit, skal man altså stoppe sin læsning her! Seriens anden sæson ender nemlig med et brag, der vender hele præmissen med at være fanget i byen på hovedet. Det drejer sig om moren Tabitha, som kravler op i et stort, højt tårn, hvorfra hun ender med at falde ned. Som seer er man helt sikker på, at Tabitha må være død, fordi det er umuligt at overleve et fald fra den højde. I stedet vågner Tabitha pludselig op på et helt almindeligt sygehus ude i verden, som vi kender den - og dermed kommer mysteriet om den lille by, man ikke kan forlade, til at handle om temaerne liv og død. Det er tydeligt, at Tabitha er overrasket over at være i live og at have undsluppet byen, men hun gribes hurtigt af en panik over, at hun ikke længere er hos sin mand og sine børn i den lille by. Der er altså tale om en kæmpe cliffhanger i slutningen af sæson 2, hvor man ikke ved, om familien Matthews kommer til at se hinanden igen. Desuden kan man ikke lade være med at undre sig over, hvad det er, der forbinder byen med den virkelige verden udenfor - og hvordan det er muligt at rejse fra det ene sted til det andet. Der er dermed skabt store forventninger til seriens tredje sæson, som forhåbentlig giver svar på bare nogle af de spørgsmål, der indtil nu har gjort serien ikke kun spændende, men også uhyggelig at følge med i!
"What if all of this was designed just to see how we would react.
What if this is all some kind of fucked up experiment?"
- Jim Matthews